06 Aug

Kvalitets hønsefoder til billige priser

Hønsefoder

Hønsefoder behøver ikke at være fra et dyrt mærke for at være i topkvalitet. Det er nemt nok at finde hønsefoder i et fornuftigt prisleje, som opfylder alle krav om vitaminer, mineraler osv. Det gælder for alle typer af fuldfoderblandinger og tilskud.

For at opnå den bedst mulige æglægning, er det vigtigt at have fokus på råvarerne – helt fra kornet dyrkes til foderet presses og hønsene fordøjer hønsefoderet. Der findes mange forskellige varianter inden for hønsefoder, som er rettet mod hønsenes forskellige stadier i livet. Hønsefoder er nemlig ikke bare hønsefoder.

Ud over at foderet er tilpasset den enkelte hønes stadie i livet, er der også nogle individuelle forskelle på Hønsefoder. For eksempel er der i nogle foderblandinger anvendt råvarer, der fremmer den lysegule blomme, hvor imod andre varianter fremmer den mørkegule blomme. Det er en smagssag, hvad man synes ser mest indbydende ud. Smagsmæssigt og næringsmæssigt har det ingen betydning.

Hvorfor skal høns have et specielt hønsefoder?

Rigtig mange hønseejere giver deres høns køkkenaffald, hvilket hønsene er helt vilde med. Køkkenaffald opfylder hønsenes ønske om mæthedsfornemmelse og stimulering af smagscentret – men det dækker ikke alle hønsenes næringsbehov. Køkkenaffald bør ses som en snack og ikke som et fuldt måltid.

Som så mange andre dyr har høns også behov for en vis mængde mineraler og vitaminer for at fungere optimalt. Derfor er det vigtigt at anvende et foder, der opfylder disse krav, hvis man vil have velfungerende høns. Desto bedre hønsene trives, desto bedre er ægproduktionen også.

Hvis du avler specielle racehøns, er det også vigtigt, at de udvikler sig korrekt og fremstår velernæret og skarpt, når du skal til udstillinger med dem. Matte fjer og trætte høns får næppe topkarakter i en konkurrence.

Hvilken type hønsefoder skal mine høns have?

Hvilken type af hønsefoder dine høns skal have afhænger af flere faktorer. Er der tale om nye små kyllinger, så skal de have et startfuldfoder. Der bliver de dækket ind med alt hvad de har brug for, samtidig med at foderet er målrettet kyllingens udvikling. Er der tale om større kyllinger, skal du have fat i et voksefuldfoder.

Æglæggende fjerkræ skal have en helt tredje type fuldfoder eller tilskudsfoder, som har den specifikke nærig der skal til, når hønsene begynder at lægge æg. Som et supplement til fuldfoderet kan man give forskellige typer af korn og majs. Høns spiser gerne både byg og hvede.

Hvis du synes, at æggeskallerne er meget skrøbelige og let knuses – for eksempel mens du samler æg sammen, så er det fordi æglæggerne mangler kalk. Kalken optages lettest ved at give hønsene strandskaller. De spiser dem sammen med foderet, og de styrer selv, hvor meget de har behov for at indtage. Det er derfor ikke noget, de kan komme til at spise for meget af, og som de bør have fri adgang til.

Det er også muligt at anvende et økologisk hønsefoder. Disse opfylder ligesom de andre typer af hønsefoder hønsenes næringsbehov, men opfylder også nogle økologiske krav i forhold til dyrkningen af råvarerne.